Mand holdt kvinde som gidsel

En 47-årig mand fra Svendborg blev tirsdag aften anholdt efter at han i gennem flere timer havde holdt sin ex-kæreste som gidsel og truet hende på livet. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af onsdag.

-

Manden lukkede sig med en kopi-nøgle ind i den 42-årige kvindes lejlighed før kl. 20.30 tirsdag aften. Da kvinden kom hjem klokken 20.30 blev hun overfaldet af manden, der brugte vold mod kvinden og truede hende på livet med en kniv.

Flygtede efter to timer
Kvinden blev tilbageholdt i lejligheden indtil klokken 22.45, hvor det lykkedes hende at flygte. Derefter alarmerede hun politiet, der kort efter anholdte hendes ex-kæreste.

Den 47-årige mand bliver senere onsdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for trusler og tilbageholdelse.

Oversigt

    Oversigt