I det fynske folks tjeneste

Mand idømt 13 års fængsel for fremstilling af amfetamin

En 42-årig litauer er blevet idømt 13 års fængsel for fremstilling og salg af amfetamin på Fyn og besiddelse af skydevåben. To andre er også dømt i sagen.

Retten i Odense valgte at idømme en 42-årig mand 13 års fængsel for fremstilling af amfetamin på Fyn.

Tre mænd er torsdag blevet dømt i en usædvanlig og omfattende sag om salg og fremstilling og amfetamin på Fyn. Den hovedtiltalte i sagen, en 42-årig mand fra Litauen, er ved Retten i Odense blevet idømt en straf på 13 års fængsel. 

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse. 

Udover litaueren er en 38-årig mand fra Polen og en 37-årig mand fra Tyrkiet også blevet dømt i sagen. 

Tilfreds anklager

- Der er tale om en udsædvanligt omfattende og grov sag – blandt andet, fordi der er sket fremstilling af amfetamin på dansk jord. Derfor er jeg meget tilfreds med, at retten dømte ifølge min påstand i anklageskriftet, siger specialanklager Klaus Lauridsen fra Fyns Politi i en pressemeddelelse. 

Læs også 23-årig mor fængslet for vold mod toårig

Fremstillingen af de ulovlige stoffer fandt sted på to adresser i henholdsvis Harndrup og Søndersø.

Ud over produktionen er den 42-årige litauer dømt for besiddelse af 19 kilo amfetamin.

Den dømte litauer og den dømt polak blev begge udvist af Danmark. Den tyrkiske mand blev betinget udvist af Danmark.

Manden fra Litauen har anket sin dom, mens den dømte fra Polen og den tyrkiske mand begge udbad sig betænkningstid.