I det fynske folks tjeneste

Mand overfaldet i Kongens Have

En mand blev fredag aften slået ned og berøvet i Kongens Have i Odense.

En mand blev fredag aften klokken 21.15 slået og frarøvet sin taske, da han gik gennem Kongens Have.

Ifølge politiet blev manden spurgt efter en cigaret, hvorefter han fik taget sine briller, og fik et knytnæveslag i hovedet. Gerningsmanden tog derefter hans taske og stak af. 

Gerningsmanden beskrives som værende mørkhudet med et aflangt hoved og en krum næse. Han var iklædt en sort dynejakke og løse jeans.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan de gives til Fyns Politi på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip