Mand ramt af kugler

En 59-årig mand blev sent torsdag aften ramt af mystiske kugler, da han gik tur langs Odense Kanal.

- Manden ringede til politiet, fordi nogen skød eller kastede noget efter ham, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.

Politiet kom til og ved hjælp af gedigen efterforskning, stødte politiet på en 27-årig mand på den anden side af kanalen, der var igang med at træne golfslag.

- Så fik han at vide, at det vist var på tide at sige godnat, og så gik han hjem, fortæller vagtchefen.

Ifølge politiet skete der ikke noget med den 59-årige, der blev ramt af golfkuglerne.

Oversigt

    Oversigt