Mand ringede 43 falske opkald til Alarm 112

Nyborgenser ringede 43 gange til alarmcentralen og Fyns Politi torsdag aften. Tre gange blev en ambulance sendt ud til ham.

Hver gang blev ambulancerne aflyst på vej derud, fordi Fyns Politi opdagede, at manden i den anden ende af røret ikke var alvorligt syg.

Da manden havde ringet 43 år gange, blev det for meget for betjentene, der kørte ud og hentede mandens telefon.

- Han sagde, at han fejlede det ene og det andet, men det passede ikke, fortæller vagtchefen fra Fyns Politi.

Nu overvejer politiet, om manden skal anmeldes for 'misbrug af udrykningskøretøj'. Det bliver besluttet, når politiet har talt med straffelovsafdelingen i Nyborg.

Oversigt

    Oversigt