I det fynske folks tjeneste

Mand rodede med radio og kørte ind i rækkehus

Mand fra Odense rodede med bilradioen og kørte ind i et hus i Nyborg natten til mandag.

En 41-årige mand kørte natten til mandag ind i et rækkehus.

En 41-årig mand fra Odense kørte natten til mandag ind i et rækkehus på Chistianslundsvej i Nyborg.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi, Thomas Bentsen. 

- Manden kører i en personbil direkte ind i rækkehuset, der virkelig tager stor skade, fortæller vagtchefen til TV 2/Fyn mandag morgen. 

Læs også Hoppe-stunt på Storebæltsbroen kan koste bøde

Beboerne, der fik et chok, ringede hurtigt til Fyns Politi  Da politiet ankom, var den 41-årige mand for længst flygtet fra stedet. 

- Vi opsnuser ham meget hurtigt, og det viser sig, at han er kørt fra stedet i panik, siger Thomas Bentsen. 

Manden fortæller, at han rodede med bilradioen, og lige pludselig var han kørt ind i rækkehuset på Christianslundsvej. 

Den 41-årige har overtrådt en lang række forseelser, og det vil højst sandsynligt komme til at koste ham enten nogle penge i form af en bøde eller et klip i kørekortet, oplyser vagtchefen.