Mand så på, mens tyve tømte hans hjem

En 55-årig mand kunne mandag aften se til mens fire indbrudstyve tømte hans hjem for både computer og fjernsyn.

Den 55-årige ankom til sit hjem på Udlodgyden i Davinde klokken kvarter over syv og fandt en lille, firkantet, rød bil holdende i sin indkørsel. Han fik straks mistanke om, at der var tale om indbrud og parkerede derfor sin egen bil bag tyvenes, så de ikke kunne slippe væk.

Den manøvre fandt de fire tyve sig dog ikke i. De truede manden til at flytte sin bil og forholde sig passivt mens de pakkede hans fjernsyn og bærbare computer i bilen og kørte bort.

Politiet efterlyser nu vidner, der har set den lille, røde, firkantede bil forlade Udlodgyden i Davinde omkring klokken 19.20 mandag aften.

Oversigt

    Oversigt