Mand såret af knivstik i irakisk klub

En mand blev mandag aften stukket i halsen med en kniv i Odense. Overfaldet skete ud for en irakisk klub på Østre Stationsvej. 

-

En mand blev mandag aften stukket i halsen med en kniv i Odense. Overfaldet skete ud for en irakisk klub på Østre Stationsvej. 

En mand er anholdt i sagen - sigtet for forsøg på manddrab. Den sårede fik en halvanden centimeter dyb flænge i halsen, men er udenfor livsfare.

Politiet i Odense oplyser overfor Ritzaus Bureau, at man omkring klokken kvart over syv fik melding om, at et større slagsmål var brudt ud i klubben på Østre Stationsvej.

Et skænderi var endt med, at en mand havde taget et par knive frem, som han havde delt ud til flere af de forsamlede og så brød tumulterne ellers løs.

Et vidne har udpeget en mand, som den mulige knivstikker, og det lykkedes kort efter politiet at anholde den mistænkte.

Oversigt

    Oversigt