Mand slået ned på toilet

En 22-årig mand fra Odense blev natten til fredag slået ned på et toilet på et værtshus i Brandts Passage i Odense.

-

En 22-årig mand fra Odense blev natten til fredag slået ned på et toilet på et værtshus i Brandts Passage i Odense.

Den 22-årige studerende var i byen på \"A-Bar\", og havde drukket tæt hele aftenen. Da han klokken 1.40 skulle på toilettet, gik han forbi to mænd, der stod og råbte af hinanden. Den unge mand bad de to mænd tie stille og gik herefter ind på toilettet.

Pludselig blev døren åbnet, og den studerende blev uden varsel slået hårdt to gange i ansigtet. Den unge mand nåede ikke at beskytte sig og han så heller ikke hvem der slog. Men episoden var blevet optaget på et overvågningskamera og kort efter fik en af barens kontrollanter fat i gerningsmanden. Herefter blev politiet tilkaldt. Den 18-årige gerningsmand blev anholdt, og kan nu se frem til en sigtelse for vold.

Oversigt

    Oversigt