Mand sparket i hovedet

Natten til lørdag blev Fyns Politi kaldt til Arkaden i centrum af Odense  på grund af et slagsmål. Da en patrulje ankommer er der tilsyneladende roligt, men en ung mand går omkring med en blødende flænge ved øjet.

Patruljen henvender sig til manden, men han vil hverken have hjælp eller fortælle betjentene, hvordan han er kommet til skade.

Patruljen ser kort tid efter manden med det læderede øje slå en anden mand ned og sparke ham i hovedet sammen med en kammerat.

Betjentene skiller parterne ad, og kammeraten stikker af, mens ham med øjet bliver anholdt og sigtet for vold. Det skriver Fyens.dk.

Han blev efterfølgende kørt til politigården i Odensetil afhøring, men han fortalte ikke, hvorfor han sparkede den anden i hovedet, eller hvem hans kammerat er.

- Det var vel en eller anden form for straffeaktion, konkluderer vagtchef Jesper Pedersen.

Efter afhøringen blev manden løsladt.

Oversigt

    Oversigt