Mand stadig forsvundet

Fyns Politi leder stadig efter den 51-årige Søren Søgaard Nielsen fra Tåsinge, som har været forsvundet siden torsdag formiddag.

Politiet har afhørt en række personer i Søren Søgaard Nielsens familie og i hans omgangskreds.

Politiet har afstslået, at der ikke er hævet på hans bankkonti.

Hans pas og telefon er fundet på hans bopæl.

Fyns Politi blev torsdag aften ved 19-tiden kontaktet af pårørende, der var bekymrede for Søren Søgaard Nielsen.

De pårørende kunne ikke komme i kontakt med ham, og han har gennem det sidste stykke tid været deprimeret.

Fredag morgen fandt en borger den 51-åriges knallert efterladt i et skovområde ved Tørvemosevej på Tåsinge.

Siden da har politiet søgt i området med en større styrke af patruljehunde.

En helikopter fra forsvaret har også deltaget i eftersøgningen i fredags.

Den savnede er ca. 180-185 cm. høj og almindelig af bygning. Der er ingen oplysninger om påklædning.

Oplysninger om den savnede kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt