Mand stukket ned i Odense: To i bil stak af

En yngre mand blev torsdag aften overfaldet på Reventlowsvej i Odense og stukket med en kniv. Politiet leder efter to mænd i bil.

Manden kom gående ad Reventlowsvej cirka klokken 1940, da han blev passet op af to mænd i en rød bil.

De overfaldt manden blandt andet med knivstik. Han blev kørt på skadestuen og er udenfor livsfare oplyser Fyns Politi.

Politiet leder efter de to mænd i bilen, hvorfor der kan være en del politi i området omkring gerningsstedet.

Politiet kan endnu ikke sige, om episoden er banderelateret eller ej.

Oversigt

    Oversigt