I det fynske folks tjeneste

Mand trak sit lem frem i Kongens Have

En 29-årig kvinde anmeldte torsdag eftermiddag en mand, der havde vist hende sit lem, til politiet. Foto: Google Street View

En 38-årig mand viste torsdag eftermiddag sin penis frem i Kongens Have.

Omkring klokken 15 torsdag eftermiddag blev en 29-årig kvinde trukket ind i et buskads i Kongens Have i Odense af en 38-årig mand.

Godt gemt bag grene og blade åbnede manden sine bukser og tog sit lem ud og viste det frem for kvinden.

Et øjenvidne skriver til TV 2/Fyn, at manden kort efter kom ud fra busken, mens han lukkede sine bukser. Efterfølgende kom kvinden "noget forfjamsket" ud fra buskadset. 

Ifølge Fyns Politis vagtchef Kenneth Taanqvist anmeldte kvinden den 38-årige mand for blufærdighedskrænkelse klokken 15.13.  

- Hun føler sig krænket og ringer til os. Vi får fat i ham og sigter ham for blufærdighedskrænkelse, siger Kenneth Taanqvist.

Manden får en bøde for at hive sit lem frem. Har han tidligere revet sin penis ud af bukserne offentligt, kan der i stedet vente et ophold i et af landets fængsler. 

Politiet fortæller, at der er noget, der tyder på, at kvinden og manden kender hinanden sporadisk. 

Læs også Motorcyklist mister livet på Fynske Motorvej

Ved du noget? Så send os et tip