Vold i nattelivet: Mand trampet i hovedet

En 21-årig mand er sigtet for grov vold, efter han i nat slog og trampede en 28-årig mand i ansigtet.

Ved 3-tiden i nat udspillede der sig en voldsom episode på Frederiksgade i Svendborg foran diskoteket Crazy Daisy. To mænd på henholdsvis 21 år og 28 år kom i klammeri. 

- Den 28-årige mand bliver slået, så han falder omkuld. Efterfølgende bliver han trampet mindst en gang i ansigtet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede. 

Gerningsmanden fra Faaborg-kanten, mens den 28-årige mand kommer fra Aarhus. Den 28-årige var efter episoden forholdsvis fattet, fortæller vagtchefen. 

- Han har det i hvert fald sådan, at han fortæller, at han ikke umiddelbart har tænkt sig at tage på skadestuen. Det bliver han selvfølgelig opfordret til, siger Lars Thede. 

Manden fra Faaborg blev anholdt på stedet og er søndag fordmiddag blevet sigtet for kvalificeret vold efter straffelovens paragraf 245, der omhandler vold af særlig rå eller brutal karakter. 

Strafferammen er op til seks års fængsel. 

Politiet har vurderet, at der ikke er grundlag for en varetægtsfængsling, og derfor er manden søndag blevet løsladt. 

Oversigt

    Oversigt