I det fynske folks tjeneste

Mand var bæltefikseret i ti måneder: Nu kræver han erstatning

Da den 30-årige mand, der havde været bæltefikseret i ti måneder, endelig blev løsnet fra fikseringen, kunne han ikke gå og måtte en periode bruge kørestol.

30-årig mand, der var bæltefikseret i ti måneder, går rettens vej for at få erstatning fra Region Syddanmark.

En mand, der var anbragt på psykiatrisk afdeling på Middelfart Sygehus, blev bæltefikseret gennem ti måneder.

Da den 30-årige mand endelig blev løsnet fra fikseringen, kunne han ikke gå og måtte en periode bruge kørestol.

Det fortæller mandens advokat, Claus Bonnez, der på sin klients vegne har lagt sag an mod Region Syddanmark som sygehusansvarlig. 

- Man må gerne tvangsfiksere folk, hvis de skønnes at være tilstrækkeligt farlige.

- Men det er normalt noget, der gøres i minutter eller måske timer.

Det lyder helt ekstremt. Det er kun noget, man bør gøre i få timer og i enkelte tilfælde få døgn

Knud Kristensen, formand for Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed

- Jeg har aldrig hørt om, at nogen er blevet tvangsfikseret så længe, siger Claus Bonnez.

Han kræver, at fikseringen kendes ulovlig, og at patienten får en godtgørelse på 500.000 kroner for tort.

Ingen plads det rigtige sted

Den 30-årige mand blev i 2014 dømt for flere tilfælde af vold. 

Da han er psykisk syg og blev anset som farlig, blev han idømt en dom til anbringelse på den særligt sikrede afdeling "Sikringen" i Slagelse.

Men her var der angiveligt ikke plads til ham, og derfor forblev han på psykiatrisk afdeling i Middelfart. 

Fikseringen af ham blev iværksat 22. december 2014, efter at manden havde overfaldet en sygeplejerske. 

Læs også Ros til psykiatrien i region Syddanmark for mindre brug af tvang

Først 26. oktober 2015 blev han løsnet fra fikseringen.

Ifølge reglerne kan fiksering finde sted, hvis patienten vurderes at være til fare for sig selv eller andre. Men det skal som udgangspunkt kun ske kortvarigt.

- Fiksering kan meget muligt have været berettiget de første minutter eller timer. Men ikke så længe, som der her er tale om, siger Claus Bonnez.

- Vi gør ikke noget, der er ulovligt

Hos Region Syddanmark mener man overordnet, at regler og formalia er blevet overholdt.

- Det siger sig selv, at vi ikke gør noget, der er ulovligt. Det mener vi heller ikke, der er sket i denne sag, selv om den er usædvanlig i sin længde, siger Anders Meinert, der er lægefaglig direktør i psykiatrien.

Jeg har aldrig hørt om, at nogen er blevet tvangsfikseret så længe

Claus Bonnez, den 30-åriges advokat

Knud Kristensen, der er formand for Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed - har ikke tidligere hørt om fiksering af den længde.

- Det lyder helt ekstremt. Det er kun noget, man bør gøre i få timer og i enkelte tilfælde få døgn, siger han.

Danmark har flere gange fået kritik fra blandt andet FN og Europarådet for brug af fiksering. Den aktuelle sag indskriver sig som et kedeligt eksempel, siger Knud Kristensen.

Retten i Odense behandler sagen fredag, men der ventes først dom senere.

Her er reglerne for brug af tvangsfiksering

 
  •  Mennesker, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan ifølge psykiatriloven blive tvangsfikseret med bælte omkring livet.
  • Hvis det er nødvendigt, kan det også ske med remme om håndled og ankler eller med handsker.
  • Personalet må kun tvangsfiksere, hvis et menneske:
  • Udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.
  • Forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
  • Tvangsfiksering må som udgangspunkt kun anvendes kortvarigt. En patient kan dog fikseres "længere end nogle få timer", når hensynet til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger det.
  • Hvis man er tvangsfikseret med bælte, skal der altid være en fast vagt på stuen.
  Kilde: Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 

Læs også Unge piger udsættes oftest for tvang i psykiatrien

Ved du noget? Så send os et tip