I det fynske folks tjeneste

Vejrskifte på vej: Mandag bliver kølig og våd

Efter at temperaturen flere steder nåede de 30 grader i løbet af søndagen, skifter vejret igen mandag, hvor temperaturen tager et dyk, og der er risiko for regnbyger.

01:00

Mandag falder temperaturen, og der vil være risiko for regn. Video: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Fra mandag morgen kommer temperaturen til at ligge omkring de 16-17 grader på Fyn, men med flere skyer på himlen. Omkring middagstid kommer skyerne til at bære regn med sig, hvorfor der vil komme spredte regnbyger. 

Det skyldes en vestenvind, som trækker skyer og nedbør med ind over Fyn i løbet af mandagen. 

Læs også Nu begynder sommerferietrafikken: Sådan undgår du at spilde ferien i en bilkø

Vestenvindsvejret fortsætter de kommende dage, hvor temperaturen tirsdag, onsdag og torsdag ikke ventes at komme over 17 grader og med risiko for regn. 

Weekendens varme sommervejr kan dog mærkes langs kysterne, hvor badevandstemperaturen er steget et par grader i løbet af weekenden. Flere steder langs de fynske kyster er der målt temperaturer på omkring 21 grader.