I det fynske folks tjeneste

Manden med kloen slår til igen

Manden med kloen udbygger sin kriminalhistoriske status med røveri, frihedsberøvelse og slagsmål med ordensmagten.

En mand med en armprotese udformet som en jernklo har igen slået til i Svendborg.

Søndag gik klomanden løs på en 60-årig mand, der fik røvet sin mobiltelefon. Den 60-årige blev opsøgt, fordi klomandens kæreste havde søgt tilflugt hos ham. Hun måtte følge med klomanden på hans scooter, men politiet sporede den røvede telefon til kvindens hjem, hvor den 34-årige mand blev anholdt under omstændigheder, der muligvis vil indbringe ham en sigtelse for vold mod ordensmagten.

Han og kloen er allerede en del af nyere dansk kriminalhistorie. For manden har tidligere været involveret i voldssager, hvor politiet har forsøgt at få kloen inddraget. I forbindelse med en sag om vold mod hans samlever fik han 16 måneders fængsel, og byretten sagde samtidig ja til at konfiskere protesen. Men da sagen i 2007 kom for Østre Landsret, sagde dommerne nej. Kloen var det redskab, der passede bedst til manden, og derfor fik han lov at beholde den.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.