Mange besøgte nyt handicap-venligt fugletårn

Mere end 2000 personer besøgte i Påsken den sidste nye attraktion ved Gyldensteen Strand på Nordfyn.

Det nye fugletårn ved Dæmningsmindetårnet ved Gyldensten Strand er forsynet med et avanceret tælle-system, og tælleapparatet kom på arbejde i Påsken.

Selvom tårnet har plads til 40 personer på samme tid, var der til tider trængsel. Om med en 40 meter lang rampe er der også adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Fra tårnet er udsigt til Kystlagunen, som efter et år med saltvand og hele 13 øer er ved at udvikle sig til spændende natur.

Tårnet blev åbnet for besøgende i Påsken, og tidspunktet for ibrugtagning af tårnet passer med, at lagunens mange ynglefugle er ved at indfinde sig, så der var meget at se på. Og så var det også muligt at se hvilende sæler ligge på de udlagte sælsten i Kystlagunen.

Fra Dæmningsmindetårnet er der en cykelsti videre til Gyldensteen Strand med Naturrum. Og her var der besøg af mere end 5000 mennesker i påsken.

Oversigt

    Oversigt