Mange drukneulykker i fynsk farvand

Antallet af drukneulykker i fynske farvande blev mere end fordoblet i 2012 i forhold til årene før.

Ni personer omkom i drukneulykker på Fyn i 2012. Det svarer til 16% af 57 ulykker i hele Danmark.

I 2010 og 2011 omkom ialt tre personer og i perioden fra 2007 til 2011 skete der i gennemsnit fire drukneulykker.

Det viser en opgørelse fra TrygFondens Nationale Druknestatistik.

- Der vil uundgåeligt være udsving fra år til år, men en stigning som denne vidner om, at der er plads til forbedringer, siger områdechef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden, René Højer.

Han slår til lyd for, at der gøres mere for at forebygge drukneulykker.

I 2012 omkom tre personer på åbent fynsk hav og tre ved kysten i forbindelse med fritidsfiskeri eller lystsejlads.

Tre omkom i havne.

Ofte var ofrene påvirket af alkohol og uden redningsvest.

Ialt omkom 57 personer i Danmark ved drukneulykker i 2012, så Fyn tegner sig for 16% af ulykkerne.

Kun Bogense, Svendborg og Kerteminde Kommuner gik fri for drukneulykker.

Hele druknestatistikken 2012 her

Oversigt

    Oversigt