I det fynske folks tjeneste

Mange fynske børn i specialskole

Flere fynske børn end i resten af landet går i specialskole. I flere fynske kommuner går otte ud af 100 børn i specialskole.

Det er folkeskolen.dk, der har kortlagt antallet af elever i specialskoler i alle landets kommuner.

På landsplan går 94 ud af 100 elever i såkaldt normalskole. På Fyn ligger alle kommuner - bortset fra Odense og Ærø - over gennemsnittet.

Andelen af elever på specialskoler i de fynske kommuner ser således ud:

 

  • Faaborg-Midtfyn 8.6
  • Nyborg 8.3
  • svendborg 7,8
  • Langeland 7,6
  • Middelfart 7,2
  • Nordfyn 7,2
  • Assens 7,1
  • Kerteminde 6,7
  • Odense 4,7
  • Ærø 1,5

Umiddelbart er der ingen forklaring på hvorfor tallene på Fyn ligger højere end i mange andre dele af landet.

Men i Faaborg-Midtfyn Kommune er de forundrede over at ligge som nummer et på Fyn.

- Jeg kender ikke tallene, og det undrer mig, at vi ligger højest på Fyn. Vi arbejder meget med inklusion af eleverne, siger formanden for Børn- og Undervisningsudvalget i Faaborg-Midtfyn Jakob HOlm(SF).

I følge interne tal fra Faaborg-Midtfyn Kommune er det kun 4,3 procent af børnene, der går på spcialskole. Undervisningssekretariatet i kommunen mener, at fejlen opstår, fordi der er mange pædagogiske opholdsteder i kommunen, hvor eleverne har adresse i Faaborg-Midtfyn.

Tallene er fra 2011, og dækker over den andel af eleverne, der ikke går i normalskole.

Klik og se andelen af elever i specialklasser

 

Ved du noget? Så send os et tip