Mange fynske unge vil være leder

Omkring en trediedel af de unge fynboer er sikre på, at de vil være ledere, når de er færdige med studierne. Ledernes organisation glæder sig.

En ny undersøgelse viser, at 34% af de unge fynboer "helt sikkert" vil være ledere, når studierne er afsluttet. Yderligere 49% er ikke afvisende over for tanken, oplyser Ledernes Hovedorganisation.

Undersøgelsen er lavet af vikar- og rekrutteringsbureauet Moment og Ledernes Hovedorganisation. 1700 unge over hele landet er blevet udspurgt, heraf 141 fynboer.

Ledernes Hovedorganisation glæder sig over signalerne fra de unge, fordi Danmark er på vej mod ledermangel.

- Vi risikerer at stå overfor en enorm mangel på dygtige ledere, siger afdelingschef Kim Møller Laursen, Ledernes Hovedorganisation.

Oversigt

    Oversigt