Mange hjertesyge kvinder i Syddanmark

32 procent af alle kvinder i Sønderjylland og på Fyn dør af hjertekarsygdom. Det gør hjertekarsygdom til den hyppigste dødsårsag blandt kvinder, men det er blot en ud af tre klar over.

De syddanske kvinder tror, at hjertekarsygdom er noget, der rammer mænd, mens kvinder dør af kræft.

Stik imod hvad de fleste tror, er hjertekarsygdom den hyppigste dødsårsag i befolkningen og skyld i flere dødsfald blandt kvinder end mænd. Det sætter Hjerteforeningen fokus på med kampagnen "Elsk hjertet", der skal samle ind til mere forskning i kvinders hjerter, så man opnår lige så optimale betingelser for behandlingen af kvinders hjerter, som man har af mænds.

Syddanmark er den region, hvor den største andel kvinder er hjertesyge. 13,2 procent af alle kvinder over 35 år er hjertesyge, og den negative udvikling ser ud til at have taget fart i perioden fra 2002 til 2006. Samtidig er der mange kvinder, der ikke kender deres egne helbredstal.

- Det kan have negative konsekvenser, at kvinder opfatter hjertekarsygdom som en mandesygdom. Mange kvinder kender slet ikke deres blodtryk, kolesteroltal og taljemål. Samtidig er der mange kvinder, der ikke kender de atypiske symptomer på en hjertekarsygdom, og tilsammen betyder det, at mange først kommer til lægen, når det er for sent, siger Peter Clemmensen.

Faktorer, der kan give dig hjertesygdom

Oversigt

    Oversigt