I det fynske folks tjeneste

Mange husejere på flugt fra flagermus

Et stigende antal husejere er plaget af flagermus i en sådan grad, at de flytter hjemmefra for at få fred for de flaksende pattedyr.

Da Nick Johansen en dag i begyndelsen af juli ville tage sin jakke og sko på i  entréen i hjemmet i Paarup ved Ullerslev på Fyn, dryssede fire
flagermus ud af jakkeærmet. Og i skoene havde flagermusene lagt nogle unger.

Fik besøg af 200 flagermus

Fyens Stiftstidende skriver, at det var kulminationen på en måned, hvor en koloni på mellem 100 og 200 flagermus i stigende grad havde generet Nick Johansen og kæresten Charlotte Nielsen i deres fælles bolig. Nu er de flygtet og går og venter på, at flagermusenes yngletid er forbi, og en ekspert kommer og driver dyrene ud af parcelhuset.

Men de er blot ét eksempel på et stigende antal husejere, der er plaget af flagermus i en sådan grad, at de flytter hjemmefra for at få fred for de flaksende pattedyr.

- For fire år siden fik vi omkring 200 henvendelser om året. I år når vi nok op  på 600 - alene i dag har jeg fået seks henvendelser, siger Bo
Pedersen, der er direktør i virksomheden Antisimex, som har specialiseret sig i at håndtere og  drive flagermus ud af private hjem.

Flagermus er fredede, men hverken Bo Pedersen eller andre eksperter mener, at det er grunden til, at de er blevet en så omfattende plage.
- Det skyldes snarere, at deres naturlige levesteder såsom hule træer, gamle  lader og landbrugsbygninger fældes og rives ned - og så søger
flagermusene ind i private boliger i stedet, siger Bo Pedersen til Fyens Stiftstidende.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.