Mange indbrud i Assens i weekenden

Henover weekenden har der været en række indbrud i Assensområdet. Politiet leder derfor efter to yngre mænd.

Politiet leder efter to yngre mænd, der kædes muligvis sammen med en række indbrud i Assens og omegn i løbet af weekenden.

- Der har været en fem-seks indbrud i Assensområdet i weekenden, og jeg har lige fået et mere ind, så det kan være, der kommer flere, siger Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi.

Tidligere på dagen efterlyste politiet oplysninger om en mørkerød Toyota Starlet, men den er nu afblæst. Bilen har været stjålet og benyttet i forbindelse med indbrud mellem jul og nytår, men er nu tilbage hos sin rette ejermand.

- Men vi vil rigtig gerne tale med to yngre mænd, der mellem jul og nytår blev truffet i samme ærinde i netop denne bil, siger Kenneth Taanquist.

Har du set noget mistænkeligt, kan du kontakte politiet på tlf. 114.

Oversigt

    Oversigt