I det fynske folks tjeneste

For mange lukkedage

21% af forældrene i Odense mener at kommunens daginstitutioner holder for mange lukkedage. Dansk Erhverv opfordrer kommunen til at skære ned på lukkedagene.

21% af de odenseanske forældre er direkte utilfredse med antallet af lukkedage på kommunens daginstitutioner.

26% er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 54% er tilfredse.

Det viser en undersøgelse, Dansk Erhverv har lavet.

Odense ligger stort set på linje med Aarhus, mens kun ni procent af forældrene i København og Aalborg er utilfredse.

Arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Ole Steen Olsen siger, at lukkedage og ferielukning er et problem for forældrene, som skal finde andre løsninger.

Men også for virksomhederne, som oplever, at de ansatte må møde senere og gå tidligere, eller på anden vis bede om øget fleksibilitet.

- Vi mener, det bør bekymre kommunen, at så mange er utilfredse og ser et tydeligt behov for at Odense Kommune gør mere for, at daginstitutionerne kun lukker i begrænset omfang, siger Ole Steen Olsen.

Ved du noget? Så send os et tip