I det fynske folks tjeneste

Mange penge i tidligere OB-keeper

OB's tidligere reservemålmand Anders Lindegaard kan måske forgylde OB, skriver Tipsbladet.  

Den tidligere OB-målmand Anders Lindegaard kan måske give OB op mod 10 millioner kroner i kassen.

Rygter nyt salg

Ifølge Tipsbladet er der rygter om at klubber som Bayern München, AC Milan, Manchester United og andre storklubber er interesseret i keeperen. Da OB solgte Lindegaard til norske Aalesund fik klubben tilføjet en videresalgsklausul, så OB får mellem 10 og 15 procent af salgsprisen.
Ifølge Tipsbladets oplysninger tales der om en salgspris på 30 til 50 millioner og dermed  kan OB stikke mellem 3 og 10 millioner kroner i klubkassen.