Mange vil lede Energi Fyn

Trods frygt for det modsatte bliver der rift om pladserne i Energi Fyns repræsentantskab.

Seks dage før tilmeldingsfristen havde kun omkring 40 meldt sig, men siden fristen udløb 11. september er det strømmet ind med kandidater.

I alt 154 andelshavere er nu opstillet til valget til Energi Fyns repræsentantskab. De skal kæmpe om 82 pladser.

50 procent flere end sidst

Kort_valgomraader_2013-05-22

Antallet af opstillede kandidater er dermed øget med 50 procent siden sidste repræsentantskabsvalg.

Den store interesse betyder, at der bliver valg i alle valgområder.

- Det er enormt glædeligt, at så mange fynboer viser interesse for Energi Fyn og ønsker at stille op til repræsentantskabet, siger Søren Thorsager, bestyrelsesformand i Energi Fyn.

Medlemmerne har muligheden for at påvirke udviklingen i Energi Fyn, der er ejet af 175.000 fynboer.

Repræsentanterne vælges for en 4-årig periode, og de indtræder i repræsentantskabet fra 1. januar 2014.

Oversigt

    Oversigt