Mangel på brugte biler

Finanskrisen har vendt op og ned på forbrugernes bilkøb. Nyere brugte bliver solgt som varmt brød, og bilforhandlerne kan næste ikke skaffe nok.

Citroën i Nyborg er en af de forhandlere, der har mærket de nye tider og forbrugernes ændrede bilvaner.

- Jeg har aldrig før brugt så meget tid på at skaffe brugte biler, og ofte har det været svært at skaffe nok brugte biler, fordi efterspørgslen er enorm og udbuddet meget lille, siger Thomas Pedersen, afdelingsleder, Citroën Nyborg

Det er finanskrisen, der har vendt op og ned på forbrugernes bilkøb. Køberne er blevet mere kræsne og vil have brugte, men ikke for brugte biler.

- Budgettet rakte ikke til en ny og da vi fandt en brugt bil der kun var et år gammel slog vi til, fortæller Søren Brandt fra Nyborg.

Næst efter brugte biler er kunderne især interesserede i små biler, der kører omkring 25 km på literen og har en lav ejerafgift.

Den stigende efterspørgsel på brugte biler betyder samtidig at priserne på nyere brugte biler er steget siden foråret.

Oversigt

    Oversigt