Mangel på julehjælp

I denne tid er forskellige organisationer igang med at sende breve ud til de familier, der får julehjælp i år. Langt fra alle ansøgere får hjælp.

Frelsens Hær har modtaget omkring 800 ansøgninger, men kun omkring halvdelen får hjælp, simpelthen fordi der mangler penge.

- Der er kommet et par hundrede ansøgninger mere end i 2009. Så vi har været nødt til at sige nej til mange - også familier, der egentlig opfyldte kravene for at få hjælp, siger Daniel Bjerregaard, familiekonsulent hos Frelsens Hær.

Samme billede hos andre

Mødrehjælpen i Odense har modtaget over 300 ansøgninger mod 205 i 2009, men håber at kunne hjælpe de fleste.

Dansk Folkehjælp i Odense har modtaget 118 ansøgninger mod 85 i 2009 og håber at kunne hjælpe 50 familier.

Socialministeriet bevilgede fredag tre millioner kroner til julehjælp til Frelsens Hær og seks andre organisationer.

Men der er stadig ikke nok og i næste uge går Frelsens Hær på gaden for at samle flere penge ind.

Oversigt

    Oversigt