Dermed risikerer den nye ordning at falde, skriver Dagens Medicin.
I fire ud af fem kommuner melder misbrugscentrene om problemer med at rekruttere læger. I Odense har kun én læge reageret på stillingsopslaget, og hvis der ikke kommer flere ansøgninger, så er der stor risiko for, at man ikke kan etablere heroinbehandlingen, siger overlæge på Rusmiddelcentret Inge Birkemose.
En heroinlæge skal være til stede på misbrugscentret, når misbrugerne møder til behandling, og det skal de to timer to gange om dagen hele året rundt.
En sygeplejerske kan godt stå for at overvåge, at alt går korrekt til, når misbrugeren sprøjter stoffet ind i kroppen, men lægen skal være inden for rækkevidde.
/Ritzau/