Mangel på skoletandlæger

Skoletandlæger er en mangelvare. I Odense er der flere ubesatte stillinger og i Nyborg må ellers pensionerede tandlæger træde til for at få det til at løbe rundt.

Flere fynske skoletandplejer har svært ved at skaffe tandlæger, blandt andet her i Nyborg, som for nylig søgte en barselsvikar.

- Vi har brugt i tusindvis af kroner på annoncer i de to tandlægeblade, og der kom ikke en eneste ansøger. Så kontaktede vi en pensioneret tandlæge, der så trådte hjælpende til, siger Jørgen Bergmann, overtandlæge ved Nyborg Kommunale Tandpleje.

Også i Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn mangler tandlæger, eller kommer snart til det. Især det offentlige er ramt, fordi lønnen her er lavere end i privat praksis. Men også her begynder det at vise sig.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt