Mangel på beviser: Voldtægtsanklager mod asyldrenge droppet

En 16-årig pige anmeldte i sommer to mindreårige mandlige asylansøgere fra Børnecenter Tullebølle for voldtægt. Nu er sagen droppet.

Sidste sommer blev to unge mandlige asylansøgere fra Børnecenter Tullebølle anholdt og sigtet for at stå bag en voldtægt af en 16-årig pige på Langelands Festivalen.

Nu har Statsadvokaten, på baggrund af en indstilling fra Fyns Politi, valgt at afvise sagen på grund af mangel på beviser. 

Det fortæller Fyns Politi til TV 2/FYN.

Den 16-årig pige anmeldte i sommeren 2016 en hændelse, hvor hun var blevet fastholdt og befamlet flere steder på kroppen. Efterfølgende fik politiet yderligere otte anmeldelser, og på baggrund af dette blev fem uledsagede mindreårige asylansøgere fra Børnecenter Tullebølle anholdt og sigtet. 

To af dem blev senere sigtet for voldtægt og tre for blufærdighedskrænkelse.

- Hun blevet hevet ud af danseteltet på Langelandsfestivalen af en ung mand, der begyndte at kysse hende på halsen. Hun afviste ham, men han forsøgte også at kysse hende på munden. Hun fik dog revet sig fri og søgte hjælp hos nogle venner, fortalte Kirsten Fischer, der er leder af lokalpolitiet i Svendborg, i sommer til TV 2/FYN.

Det er de to unge mænd. der blev sigtet for voldtægt, mod hvem anklagerne nu er droppet. 

 

Oversigt

    Oversigt