Manglende niche-uddannelse presser landbruget

Uddannelsen som klovbeskærer er blevet nedlagt på grund af flere år med vigende tilslutning og katastrofal økonomi. Nu frygter eksperter og klovbeskærere, at manglen kan få alvorlige konsekvenser. 

Klovbeskærere beskærer klove for at undgå, at for eksempel malkekøerne får skader. Men nu er manglende så stor, at det skaber problemer for både klovbeskærere og for kvæget. 

- Vi er ved at være temmelig presset rent arbejdsmæssigt, siger Jesper Thorsen, som er klovbeskærer i Snave og sekretær i Klovskærerforeningen. Og konsekvenserne er til at få øje på, hvis køerne ikke får beskåret klove.

- Konsekvensen er, at de får skader og ikke yder det mælk, de skal. Og det betyder manglende kroner i bondens lomme, lyder det fra Jesper Thorsen. 

Bekymrende udvikling

På Fyn er der kun tre klovbeskærere, og det har lange udsigter med at få nye ind i faget, da uddannelsen er blevet nedlagt. På Københavns Universitet forsker man i klovpleje, og her ser man faresignaler på grund af manglen på klovskærere. 

- Der er et rigtig stort behov for at få uddannet nye klovbeskærere. Jeg synes, det er meget bekymrende, fordi vi kommer væk fra den forebyggende beskæring til kun at tage de køer, som har gået for længe og som har skader, siger Nynne Capion, der er Ph.d. på Institut for produktionsdyr og heste ved Københavns Universitet. 

Klovbeskæreruddannelsen blev hverken gennemført i 2003 eller 2004. I 2005 lykkedes det Klovbeskærerforeningen at gennemføre uddannelsen, dog med et stort underskud. Siden da har foreningen forgæves forsøgt at få uddannelsen op at stå igen.

Se TV 2/Fyn 19.30

Oversigt

    Oversigt