Mangler. Mangler. Mangler... Busstrejke rammer uddannelserne

Flere fynske uddannelsessteder forventer stort fravær blandt deres elever på grund af busstrejken i Tide Bus.

TV 2/FYN har talt med flere uddannelsessteder på Fyn, der forventer, at flere stole kommer til at stå tomme i dag på grund af strejken blandt chaufførerne i Tide Bus. 

På Nordfyns Gymnasium fortæller rektor Kurt Rene Eriksen, at man forventer, at lidt under halvdelen af eleverne formentlig ikke når frem i dag.

- Det er især elever fra Odense-området.

Også på Vestfyns Gymnasium regner man med betydeligt fravær. 

- Vi har ikke overblikket endnu - men jeg hørte bare lige fra en klasse, at her var fraværsprocenten 25, fortæller rektor Ole Toft Hansen til TV 2/FYN. 

Mandag morgen kom meldingen pludselig, at chaufførerne i  Tide Bus, der kører de regionale busser på Fyn, havde nedlagt arbejdet. Ingen ved endnu, hvad årsagen er. Men ifølge TV 2/FYNs oplysninger er chaufførerne utilfredse med vagttiderne efter den nye køreplan trådte i kraft søndag. 

- Det kom jo lidt som en bombe, at der ikke kørte busser i dag. Vi er jo et bus-gymnasium med mange elever fra Assens  og Odense, så der er sikkert mange, der er blevet taget lidt på sengen af det her. Men vi forventer da, at nogen måske kan få kørelejlighed op ad dagen, så de kan komme frem, fortæller Ole Toft Hansen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Også Kold College bekræfter, at der er fravær i luften på grund af busstrejken. 

Oversigt

    Oversigt