Maraton ændrer busruter

Fynbus opfordrer til at man tager tidligere afsted end normalt, hvis man skal nå noget vigtigt med bus på søndag. Flere busruter er nemlig lagt om på grund af H C Andersen Marathon i Odense

Marathon-ruten er lagt i og omkring midten af Odense og det betyder at de fleste busruter bliver ændret fra søndag morgen til cirka 16.30.

Udover at ruter er lagt om, skal nogle af dem køre i gader, der er smallere på grund af afspærringer.

Flere steder skal de gennem sluser for at krydse løbsruten. Det giver også forsinkelser

De berørte ruter

Rute 81-83 mellem OBC og Skibhusene holder helt stille søndag frem til sidst på eftermiddagen, da busserne ikke kan køre ad Skibhusvej. Første afgang mod Skibhusene fra OBC er kl. 16:54. Første afgang fra Skibhusene mod OBC er kl. 17:13. Mellem OBC og Fraugde kører busserne hele dagen ad den normale strækning, men de kan også blive forsinkede.

På Møllemarksvej og Højstrupvej kan rute 31-32 ikke køre som normalt. Busserne kører derfor ad Bystævnevej og Rismarksvej mod Bolbro, og ad Uffesvej og den ydre del af Højstrupvej mod Tarup.

Rute 51-53 og 151-153 kører ad Kochsgade ud af byen, men ad Grønlandsgade, Østergade og Hans Mules Gade i retning mod OBC. Busserne på disse ruter holder derfor ikke ved stoppestederne på Skibhusvej v. Bredstedgade.

Rute 61, 91-92, 141 og 191 kører ad Toldbodgade og Gammelsø i retning ud af byen, men som normalt ad Næsbyvej i retning mod OBC. 91-92 og 191 er i forvejen omlagt fra Åløkke Allé til Ejlskovsgade.

Rute 110-111 kører ad Tietgens Allé, Hjallesevej, Benediktsgade og Frederiksgade i begge retninger, og kommer derfor ikke ad den indre del af Læssøegade og via Flakhaven som normalt.

Busserne på alle disse ruter vil vende tilbage til deres normale strækninger fra kl. 16:30, når marathon-løbet slutter.

Ud over de ovennævnte ruter vil 21-23, 40, 130-131 og 195 blive forsinkede, da de skal passere bussluser og indsnævrede gader.

Oversigt

    Oversigt