Maraton-virvar: Sådan finder du rundt i Odense

Når over 4.000 svedende maratonløbere indtager Odense gader, er det ikke kun dem, der kommer til at lide. Det gør trafikanterne måske også.

Så nærmer dagen sig, hvor flere tusinder løbere indtager vejene i Odense til HCA Marathon. 

Men hvis du alligevel skal med bussen eller bilen trænger til en lille søndagstur, så bør du måske nok lige tjekke, hvordan du bedst kommer rundt i Odense søndag, så du ikke strander et sted. 

Løbet skydes i gang klokken 10.00 ved Odense Idrætspark, men allerede fra klokken 6.00 begynder afspærringsarbejdet fra fem forskellige punkter på ruten. 70 hjemmeværnspolitifolk, 200 frivillige vejvisere, trafikofficials og politi er klar til guide og gribe ind, hvis der skulle opstå problemer i løbet af dagen. 

Efterhånden som de sidste løbere passerer de enkelte punkter på ruten, bliver afspærringerne fjernet, og man forventer, at trafikken normaliseres fra klokken 16.00. 

Arrangørerne bag HCA Marathon opfordrer bilister til at vise hensyn og respekt for det arbejde, som udføres af de mange frivillige på vejene i Odense og for deltagernes kamp mod de mange kilometer.

BILISTER: Sådan kan du køre i Odense:

Også bustrafikken bliver påvirket mange steder i Odense. Fynbus opfordrer passagerer til at tage en afgang tidligere, hvis du skal nå et tog eller har en aftale, da busserne formentlig vil blive forsinkede.

Hvis du skal med bussen....

Arrangørerne bag HCA Marathon opfordrer dig til at ringe til trafik-telefonen på 5264 5789, hvis du kommer i problemer med trafikken i løbet af dagen og har brug for informationer og hjælp til at finde rundt. 

Oversigt

    Oversigt