I det fynske folks tjeneste

Mariann Fischer Boel lover ny redegørelse

EUs kommende landbrugskommissær, den fynske politiker Mariann Fischer Boel, vil i næste uge offentliggøre en erklæring om sine egne og hendes mands erhvervsinteresser og formueforhold.

-

EUs kommende landbrugskommissær, den fynske politiker Mariann Fischer Boel, vil i næste uge offentliggøre en erklæring om sine egne og hendes mand, Hans Fischer Boels, erhvervsinteresser og formueforhold. Det oplyste hendes kabinetschef, Claus Haugaard Sørensen, lørdag i forbindelse med røret om den manglende omtale i en tidligere revisorerklæring af Fischer Boels engagement i en russisk svinefarm.

 Erklæringen vil være færdig og blive offentliggjort inden EU-Parlamentets høring af Mariann Fischer Boel den 6. oktober.

- Alle erklæringerne vil blive offentliggjort inden høringerne for at skabe gennemsigtighed om hver enkelt kommissærs private økonomiske interesser. Erklæringerne vil også omfatte ægtefællers eventuelle professionelle aktiviteter, skriver Claus Haugaard Sørensen lørdag i en pressemeddelelse.

Lørdag blev det slået fast, at hverken Mariann Fischer Boel eller hendes mand længere er involveret i landbrug i Rusland. Direktør Torben Thomsen fra selskabet Agripo Holding ApS, som Mariann Fischer Boels mand, Hans Fischer Boel, har været medejer af, oplyste, at Hans Fischer Boel trak sig ud af selskabet i august. Hans plads er blevet overtaget af direktør Niels Thorborg, L\'Easy. Oplysningen bekræftes af Claus Haugaard Sørensen. Det er dog fortsat uklart, om Hans Fischer Boel var trådt ud af selskabet, da revisorerklæringen blev udfærdiget.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.