Mariann Fischer Boel ny kommissær

Mandag eftermiddag blev det afsløret, at den fynske Venstre-minister Mariann Fischer Boel bliver ny EU-kommissær. Samtidig gennemfører statsministeren en større regeringsrokade.

-

Mandag eftermiddag blev det afsløret, at den fynske Venstre-minister Mariann Fischer Boel bliver ny EU-kommissær. Samtidig gennemfører statsministeren en større regeringsrokade.

Henriette Kjær bliver familie- og forbrugerminister i et nyt ministerium med ansvar for familiepolitik, forbrugerspørgsmål og fødevaresikkerhed. Hun afløses som socialminister af Eva Kjer Hansen (V), som er medlem af Folketinget.

Integrationsminister Bertel Haarder (V) bliver samtidig minister for udviklingsbistand. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) udnævnes til fødevareminister. Han afløses af journalist, cand. mag. Connie Hedegaard, som miljøminister. Connie Hedegaard har tidligere været konservativ politisk ordfører, men har været ude af politik i 10 år. Svend Erik Hovmand (V) afløses som skatteminister af Venstres finansordfører Kristian Jensen (V).

Kommisærernes kongerække ser sådan ud:

1973-1981: Finn Gundelach
1981-1985: Poul Dalsager (S)
1985-1995: Henning Christophersen (V)
1995-2000: Ritt Bjerregaard (S)
2000-2004: Poul Nielson (S)
2004: Mariann Fischer Boel (V)  

Dronning Margrethe II holder afskedsaudiens på Amalienborg mandag klokken 17.00. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterer sine nye ministre for dronningen klokken 17.30.

 

Oversigt

    Oversigt