Marie blev mobbet og skar i sig selv

Et stigende antal unge skader sig selv, når de har det dårligt. Det gjorde 18-årige Marie Trappehave også, der gennem hele folkeskoletiden blev mobbet og til sidst skar hun i sig selv for at overdøve smerten. Men i dag skriver hun sig ud af problemerne og debuterer nu med digtsamlingen [i]Noget ukendt.[/i] [size=2] [/size]

I dag har Marie Trappehave det godt, men tiden i folkeskolen var svær. Hun blev mobbet, og det førte til mørke tanker og selvskade.

- De tanker, der fyldte mit hoved, det var: Jeg fortjener ikke at være her. Jeg fortjener slet ikke at leve. Jeg er ikke god for nogen, og jeg giver ikke noget godt for nogen, fortæller Marie Trappehave til TV 2/Fyn.

Gennem lang tid havde Marie skrevet digte og historier til skrivebordsskuffen. Hun opdagede, at det var godt for hende at skrive, når mørket trængte sig på.

- Før skar jeg i mig selv for at få de her ting ud af systemet. Nu har jeg fundet ud af, at; okay der er noget meget mere konstruktivt, jeg kan gøre.

Marie Trappehaves kæreste overtalte hende til at sende digtene ind til et forlag, som bed på. Og nu debuterer hun så med digtsamlingen Noget ukendt.

Marie håber at få sin historie ud til andre unge, der har det svært.

- Der findes mere konstruktive måder at bearbejde sine problemer på. Og der er lys for enden af tunnelen. Det ser så mørkt ud, når man sidder der, men man skal nok komme ud på den anden side. Og man kan ende med noget helt fantastisk, lyder det fra Marie Trappehave.

Oversigt

    Oversigt