Marienlyst dansk mester for tredie år i træk

Marienlyst Volley sikrede sig onsdag aften sin tredie DM-titel i træk ved at vinde over Gentofte på udebane.

Marienlyst missede den første mulighed for at snuppe DM-guldet, da holdet tabte tredie finalekamp på hjemmebanen i lørdags, men anden matchbold smed spillerne ikke væk.

Kampen i Gentofte blev vundet 3-2, og fynboerne vinder dermed finaleserien med 3 sejre mod en til sjællænderne.

Marienlyst har nu vundet i alt fem DM-titler. Derudover er det de seneste to år også blevet til to Nordiske Mesterskaber.

Oversigt

    Oversigt