I det fynske folks tjeneste

Marienlyst henter EM-stjerne

Landsholdsprofilen Rune Huss skifter til den fynske volley-klub.

I sidste uge spillede Rune Huss sit livs største kampe foran tusindvis af tilskuere til EM-kampene i blandt andet Odense.

Og Huss er åbenbart blevet så glad for byen, at han vælger at blive. I dag skrev den stærke centerspiller under på en kontrakt med Marienlyst Volleyball.

- Rune Huss er en af landets mest talentfulde unge center-spillere og har været en stor profil i ligaen. Derfor er vi også meget stolte over at han har valgt at flytte til Odense for at tage et skridt videre i sin udvikling, siger Mikkel Hauge, der er træner og sportschef i Marienlyst.

Marienlyst og Rune Huss spiller første kamp 19. oktober på udebane mod Randers NOVO.

Ved du noget? Så send os et tip