Marienlyst henter silkeborgspiller

Marienlyst har kort inden transfervinduet lukker sikret sig Emil La Cour fra superliganedrykkerne Silkerborg IF.

Emil LA Cour er en kendt skikkelse i det fynske fodboldmiljø, hvor han har fået sin fodbolduddannelse i Svendborg.

Han kom til FC Fyn i sommeren 2010. Efter to gode sæsoner i FC Fyn, skiftede Emil i sommeren 2012 til Silkeborg IF, hvor han siden har spillet fodbold på fuldtid.

Vil kickstarte sin karriere i Marienlyst

- Jeg er rigtig glad for at skifte til Marienlyst, og ser det som en god mulighed for at kickstarte min karriere, udtaler Emil La Cour i pressemeddelelse fra klubben

han har på det seneste ikke helt fået den spilletid, som han har ønsket, og da muligheden bød sig var han ikke længe om at beslutte sig.

Marienlyst i fremgang

- At hente Emil La Cour tilbage til Fyn fra Silkeborg IF ser jeg som et meget positivt tegn, og et tegn på at vi som klub er på vej fremad. Vi kender alle Emil for hans gode fodboldegenskaber, og at han samtidig er en flittig og ydmyg ung mand er kun positivt, udtaler sportschef Søren Godskesen i pressemedelelsen

Kontrakten mellem Emil La Cour og Marienlyst løber foreløbig til 30. Juni 2014.

Emil La Cour træner første gang med Marienlyst tirsdag kl. 18.00.

Oversigt

    Oversigt