I det fynske folks tjeneste

Marienlyst kan genvinde pokalen

Marienlyst kan søndag genvinde pokalen. De skal op imod Spentrup. Arkivfoto.

Søndag spilles pokalfinaler i både herre- og damevolleyball i Odense Idrætshal. I herrenes finale skal Marienlyst forsvare deres pokal.

Mange havde nok forventet, at Marienlyst ville være at finde i årets volley pokalfinale. Derimod var der nok ikke så mange, der havde regnet med, at modstanderen hedder Spentrup IF.

Ikke desto mindre har det jyske hold kæmpet sig hele vejen til finalen, inklusive en semifinalesejr over Volleyligaens førerhold, Middelfart.

Så en sejr til Marienlyst er ikke selskreven, selv om de på papiret er favoritter. Finalen går i gang klokken 16.00 i Odense Idrætshal.

Kvindefinalen går i gang 13.30. Kampen er en gentagelse af sidste års opgør mellem Holte IF og Brøndby VK. Sidste år vandt Brøndby.

Ved du noget? Så send os et tip