I det fynske folks tjeneste

Marienlyst opruster ledelsen

Sportsklubben, Marienlyst, har udvidet sine aktiviteter kraftigt de seneste år og vil nu styrke klubbens ledelse.

Klubben søger en ny administrerende direktør, mens den nuværende, Jens Gantriis, efter eget ønske bliver salgs- og sportsdirektør.

Han får ansvaret for salg, sponsornetværk, arrangementer og den sportslige udvikling.

Den kommende administrerende direktør får ansvar for administration, økonomi, marketing og forretningsudvikling i både boldklubben og Marienlystcentret.

Marienlyst har fornylig åbnet to nye tennishaller og har nu i alt fire haller.

Klubbens volleyherrer har været danske mestre otte gange de seneste ti år og Marienlyst fodbold har etableret sig som divisionshold.

Næste store projekt er en udvidelse af anlægget på Windelsvej i Odense med et nyt stadion til divisionsfodbold.

Alt i alt kræver det en styrket ledelse.