Marina har vind i sejlene trods dårligt vejr

Bogense Marina kan endnu en gang notere fine tal for antallet af overnatninger. Plads til autocamper er populær.

Tallet for overnatninger i Bogense Marina overrasker positivt. Marinaen kan nemlig igen i år fremlægge flotte overnatningstal for sommersæsonen.

Det skriver Nordfyns Kommune i en pressemeddelelse.

Her kan man læse, at til dato i 2017 har marinaen haft 5.330 gæsteovernatninger, mens tallet på samme tidspunkt sidste år lød på 5.581. 
 
- Det er et meget tilfredsstillende resultat, set i lyset af vejret, der kan have afskrækket en del. Det ser ud til, at den gode udvikling i marinaen har bidt sig fast, og at vores gæster synes godt om de faciliteter, de møder i marinaen, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Franz Rohde i pressemeddelelsen.
 
Især marinaens nye plads til autocampere har været populær. Den blev etableret sidste år og på nuværende tidspunkt har 121 autocampere overnattet på pladsen. Sidste år var det totale tal 88 overnatninger.
 
Desuden er marinaens seks udlånscykler bliver flittigt brugt.

Oversigt

    Oversigt