I det fynske folks tjeneste

Markant stigning i sygefraværet på skolerne

Sygefraværet på skolerne i Odense steg med over 25 procent sidste år.

En opgørelse over sygefraværet i Børn- og Ungeforvaltningen viser, at der i gennemsnit var 13,3 sygedage i 2014 mod 10,6 året før blandt kommunens lærere. Det svarer til en stigning på 25,5 procent.

Den store stigning inden for folkeskoleområdet betyder, at Børn- og Ungeforvaltningen samlet fik en stigning i sygefraværet i 2014 på 11,8 procent, selvom stigningen kun var begrænset inden for institutionerne og dagplejen.

Den store stigning i sygefraværet på folkeskoleområdet betyder, at Odense Kommune sidste år ikke nåede sin målsætning om et samlet sygefravær på 11,2 dage.

Ved du noget? Så send os et tip