Markant større socialt snyd i Odense blandt indvandrere

I Odense bliver socialt bedrageri i høj grad begået af indvandrere. Det viser en rapport, som byens radikale rådmand, Erik Simonsen, har bestilt.

En skilsmisse på papiret og dermed flere penge fra kommunes kasse. Socialt bedrageri bliver i Odense primært begået af indvandrere, viser en rapport, som Odense Kommune offentliggjorde tirsdag.

Rapporten viser, at borgere med udenlandsk herkomst og ikkevestlig baggrund har forholdsmæssigt fem gange så mange såkaldte kontrolsager, som rejses over for borgere, der formodes at misbruge offentlige ydelser. I 2004 og 2005 behandlede kontrolgruppen i alt 125 sager.

Undersøgelsen er lavet på foranledning af Odenses rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Erik Simonsen (R), der for knap en måned siden påstod, at det sociale snyderi er stigende og størst blandt byens indvandrere. En påstand, som rådmanden ikke kunne dokumentere på det tidspunkt, men som han altså angiveligt har ret i.

Oversigt

    Oversigt