Martin Borre forlader OB

Martin Borre forlader OB for at fortsætte karrieren i udlandet. Midtbanespilleren havde kontraktudløb denne sommer.

Martin Borre er fortid i OB. Efter fire år i klubben forlader fløjspilleren fynboerne for at søge lykken i udlandet.

- Det har været svære overvejelser, og OB har hele tiden været inde i billedet. Men efter fire år i klubben og fem i SAS Ligaen trænger jeg til nye udfordringer og til at prøve noget helt nyt i min hverdag, siger Martin Borre.

Martin Borre kom til OB i 2003, efter at han spillede en enkelt sæson i SAS Ligaen for Køge. Siden har han pendlet med toget fra København til Odense, men det er dog ikke derfor, han forlader OB.

- Jeg vil da sige, at jeg ikke kommer til at savne de ture, men det har ikke været afgørende, siger han.

Martin Borre forhandler i øjeblikket med en udenlandsk klub, men han kan endnu ikke sætte definitivt navn på sin kommende arbejdsgiver.

Oversigt

    Oversigt