I det fynske folks tjeneste

Martin printer knogler: Blandt mest lovende talenter i Europa

00:37

Martin Bonde Jensen er kommet med på listen over de 30 mest lovende talenter i Europa. Video: SDU

Syddanske Martin Bonde Jensen er på Forbes' liste over de 30 mest lovende talenter i Europa. Han har været med til at udvikle keramikknogler, der 3D printes.

Den 28-årige ingeniør Martin Bonde Jensen er blandt de 30 mest lovende talenter under 30 år i Europa ifølge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes

- Jeg er da meget stolt og beæret, og jeg kan næsten ikke rumme den ros det medfører. Det er meget stort for mig at blive anerkendt internationalt, da det hidtil kun har begrænset sig til national anerkendelse, hvilket jeg også er meget stolt af. Nu har jeg også lovet de to andre kage, siger Martin Bonde Jensen til TV2/ Fyn.  

Han har sammen med Casper Slots, der også er ingeniør fra Syddansk Universitet, og lektor Morten Østergaard Andersen fra SDU Biotechnology, stiftet virksomheden Particle3D i 2017. 

  Foto: SDU

De to andre er ikke med på Forbes' liste - og det er der en klar grund til:

- "Desværre" for de to andre, har de rundet 30 år, og opfyldte derfor ikke kravet om at være under 30 år. Forbes tog derfor kontakt til mig, og efter en længere udvælgelsesproces står jeg nu på listen. Jeg havde fået at vide inden at jeg var i top 50 i min kategori og at de endelige 30, ville fremgå af deres hjemmeside, som de ville annoncere 2 uger efter den besked. Ærligt havde jeg glemt lidt om til indtil i går formiddag, hvor lykønskninger begyndte at tikke ind., siger Martin Bonde Jensen.

Keramiske knogler 

De tre syddanskere har udviklet et kunstigt knoglemateriale til implantater, som består af stamceller og calcium fosfat . Det er det samme mineral, som vores knogler naturligt består af. 

Implantaterne, som faktisk er keramik, kan langsomt nedbrydes og bygges om i kroppen og ender til sidst med at blive til levende naturlig knogle. 

Jeg er meget glad og stolt. Jeg havde ikke regnet med at komme på listen. Jeg havde faktisk glemt alt om det. Så det kom som en stor overraskelse. Nu har jeg også lovet de to andre kage.

Martin Bonde Jensen, ingeniør og medstifter af virksomheden Particle3D

Teknikken kan bruges til at printe alt fra elektriske kredsløb til knogleimplantater med den fordel, at de kan 3D-printes, så kirurgerne kan lave implantater, som passer perfekt til den enkelte patient.

- Vi håber at få vores forskning ud af universitet til samfundet, hvor den kan gøre gavn, for eksempel til bedre behandling af patienter. Det er en fed oplevelse at se vores ideer blive til en virkelighed, der kan gøre en forskel, sagde Morten Østergaard Andersen i oktober 2016

Med Martin Bonde Jensen blandt de 30 mest lovende talenter i Europa kan der virkelig komme til at ske noget med virksomhedens implantater. 

- Vi håber, at denne promovering gennem et anerkendt amerikansk erhvervsmagasin som Forbes vil betyde, at udlandet får øjnene op for vores forskning og virksomhed, siger Martin Bonde Jensen.

Grise skal prøve det af

Forskerne har gennemført en række forsøg,  deriblandt en række forsøg på mus, der viser at implantaterne fungerer rigtig godt.

Læs også Ny opfindelse: Kunstige knogler direkte fra printeren

Sammen med endokrinologer og orthopæd- og kæbe-kirurger fra OUH har de planlagt flere dyreforsøg der skal bekræfte teknikkens sikkerhed. 

Og de er indtil videre gået rigtig godt med afprøvningen på mus.

- Vi er igang med at teste vores implantater i grise, så vi kan få afprøvet vores implantater i en skala, der ville skulle kunne anvendes på mennesker. Vi afventer med spænding resultaterne, som afgør om vi skal i rigtige patienter i løbet af det næste år, siger Martin Bonde Jensen og fortsætter: 

- Det er vores forventning, at vores implantater skal være tilgængelige for patienter i 2019. Vi er i snak med flere investorer om at realisere dette. 

01:01

Søren Overgaard er overlæge og dr.med.  på ortopædkirurgisk afdeling på OUH. Her beskriver han, hvordan de kunstige knogleimplantater kan anvendes. Foto: Morten Grundholm

Luk video

En idé fra virkeligheden

Ideen opstod i 2015, da forskerne fra SDU mødtes med kæbe-kirurgen Torben Thygesen fra OUH. Han kunne rigtig godt tænke sig mulighed for at 3D-printe knogler til sine patienter og spurgte, om de kunne arbejde med det. Ideen er, at med 3D print kan man forme implantaterne, så de passer perfekt til patienten, i stedet for at bruge standardiserede dele, der sjældent passer. Man kan også producere implantaterne på sygehuset, hvor man skal bruge dem. Det sparer tid og penge.

Efter mødet med kæbe-kirugen tog de tre forskere hjem til SDU og fandt på en ny 3D print teknik, der både er simpel og billig, og som samtidig er i stand til at printe et stort udvalg af forskellige materialer, for eksempel keramik og metal. En teknik de nu har patenteret. 

03:32

Menneskeknogler. Dem skal man da 3D-printe. Det er i hvert fald ideen, at skrædderprinte 3D-knogler, som tilpasser sig hver eneste patient, og får ens knogler til at gro naturligt sammen. Forbes Magazine har sat opfinderen Martin Bonde Jensen, på listen over de 30 mest lovende talenter i Europa, i kategorien ”under 30 år inden for Science & Healthcare”.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip