I det fynske folks tjeneste

Martin sidder i kørestol: Nu har han fået job hos Føtex

00:18

Det kan være svært for handicappede at få job; men det er lykkedes for Martin Beeck Video: Thomas Bjerre-Larsen

Foto: Thomas Bjerre-Larsen

1 af 2

Som handicappet er det ikke altid lige let at få arbejde. Men efter fire år som jobsøgende har Martin Beeck (34) endelig fået et fast arbejde.

34-årige Martin Beeck fra Odense har rygmarvsbrok, hvilket indebærer at han blandt andet sidder i kørestol. 

Derfor har det også været svært for ham at finde et job, selvom han de sidste fire år har skrevet et utal af ansøgninger og besøgt flere forskellige virksomheder. Men her var begræsninger ofte mange.

- Så er der enten en trappe op, en trappe ned eller et trin, som begrænser mig. Det har virkelig været træls for mig, at møde den ene dårlige oplevelse efter den anden, fortæller Martin Beeck. 

Fakta om rygmarvsbrok

Rygmarvsbrok resulterer som regel i flere forskellige handicaps, hvilke, og hvor alvorlige de er, afhænger af, hvor på rygraden brokken er placeret, og dermed hvilke nervecentre der bliver skadede:
  • Nedsat muskelstyrke/lammelser i kroppen eller dele af kroppen under brokken
  • Hofteskred
  • Fejlstillinger i ben og ryg
  • Øget risiko for benbrud
  • Følesesløshed, dårlig blodcirkulation
  • Urininkontinens (manglende evne til at holde på urinen)
  • Afføringsproblemer
  • Børn med rygmarvsbrok fødes for det meste med et for lavt tryk i hjernenskallen, fordi hjernevæsken er løbet ud i broksækken. Når broksækken ved operation tømmes for væske og sys sammen, udvikler 70 - 80 % af børnene hydrocephalus, vand i hovedet.
Kilde: Sundhed.dk

Heldigvis er situationen en anden nu, efter det endelig er lykkedes ham at få et job. 

Føtex i Rosengårdscentret i Odense har ansat Martin Beeck i en deltidsstilling i selvbetjeningskasserne på 20 timer om ugen. Her får han løntilskud ved siden af sin førtidspension. 

- Efter jeg er blevet ansat herude, har jeg det faktisk rigtig fedt. Jeg har en rigtig god fornemmelse inde i mig selv, altså det, at man som handicappet ikke skal sidde derhjemme og ikke kunne noget som helst, siger han.

00:22 Luk video

I følge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har lidt mere end hver femte dansker i alderen 16-64 år et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Det svarer til cirka 780.000 personer. Ud af dem er cirka hver anden i arbejde. 

Jeg vil det her. Det betyder rigtig meget for mig at være til gavn for samfundet og have en hverdag ligesom alle andre

Martin Beeck

Martin Beecks handicap holder ham heller ikke tilbage for et job. 

- Jeg vil det her. Det betyder rigtig meget for mig, at være til gavn for samfundet og have en hverdag ligesom alle andre, fortæller han. 

Martin Beeck arbejder fire gange om ugen og bor omtrent fem kilometer fra sit arbejde i Føtex. Transporten til og fra arbejde klarer han selv ved at hoppe på sin trehjulede scooter.

00:05 Luk video

En medfødt sygdom

Martin Beeck er født med rygmarvsbrok, som beskadiger nerverne i rygsøjlen. Det har gjort Martin delvist lam, og derfor er han tvunget til at sidde i kørestol. 

Rygmarvsbrok er medfødt for alle, der har sygdommen, og i Danmark fødes der cirka 30 børn med rygmarvsbrok om året. I alt antages det, at cirka 1200 danskere lever med sygdommen. 

Det er med hjælp fra Odense Værkstederne, der hjælper udviklingshæmmede med at komme i job, at Martin Beeck nu har fået sit første arbejde nogensinde. 

- Martins største drøm har været at få et job inden for det ordinære arbejdsmarked, derfor har jeg også gjort, hvad jeg kunne for at hjælpe ham, fortæller Chrisina Rasmussen, der er jobkonsulent hos Odense Værkstederne.

Læs også Ikea: Det kan betale sig at være rummelig

Hun understreger også, hvor vigtigt et job er for personer som ham.

- I Føtex er han er ikke bare Martin i kørestol. Det, at føle sig som en del af arbejdsmarkedet og en del af sine kollegaer, og en del af er noget er super vigtigt. Her er man er ikke bare Martin, der er handicappet. Det er noget helt specielt, konstaterer hun. 

Teamleder i Føtex Rikke Børre Andersen så noget særligt i Martin Beeck, der gjorde han blev ansat. 

- Han er så imødekommende og god til kunderne, og vi har egentlig ikke kunne mærke, at Martin sidder i kørestol, udover at man selvfølgelig kan se det, fortæller hun. 

Fakta: Graviditet og rygmarvsbrok

Rygmarvsbrok (neuralrørsdefekter) er en gruppe medfødte tilstande, som skyldes manglende lukning af strukturer omkring rygmarven. Fejlen sker meget tidligt i fosterlivet, normalt i tredje eller fjerde graviditetsuge.

Hos det færdigudviklede foster medfører denne misdannelse, at dele af en eller flere ryghvirvler mangler, således at rygmarven ligger mere eller mindre blottet.

De seneste år har der været meget opmærksomhed på, at mangel på vitaminet folat (folinsyre) kan øge risikoen for neuralrørsdefekter betydeligt. Man anbefaler derfor, at alle som planlægger at blive gravide, tager tilskud af folinsyre mindst 3 måneder inden de bliver gravide.

Man skal fortsætte med at tage tilskuddet de første 12 uger af graviditeten.

Kilde: Sundhed.dk

 

Ved du noget? Så send os et tip